Klinikken

Jeg er Kranio Sakral terapeut og har haft min egen klinik siden 2011.
Jeg blev eksamineret og RAB godkendt i 2013.
Jeg har pga. flere årsager haft lukket i en periode fra 2019 - 2025. Men har i perioden behandlet venner, bekendte og gamle klienter på fritids basis igennem alle årene, for at holde mine teknikker og praktisk kunnen ved lige, da jeg hele tiden har ønsket mig, at åbne igen.
I maj 2025 blev jeg uddannet social - og sundhedshjælper. Så ud over den sundhedsfaglige kranio sakral uddannelse - og de efteruddannelses kurser jeg i forvejen har, har jeg nu en endnu bredere viden om sundhed og større menneskelig forståelse bag mig i mødet med andre mennesker. Og en særlig forståelse og respekt for det enkelte menneskes integritet. Det gør min klinik og mine behandlinger særlig personlige og nærværende.
Jeg er særlig dedikeret for at hjælpe mennesker i alle aldre med at opnå et så godt helbred som muligt og få en bedre balance i livet i både krop, sjæl og ånd. Samt at bibeholde eller opnå øget livskvalitet, uanset evt. sygdom, kroniske skader eller handicaps. For min erfaring er, at man med kranio sakral terapi altid kan gøre en positiv forskel i en eller anden grad!
Og selv bare 10-30 % færre smerter, øget bevægelighed, eller bedre humør, er også værd at tage med!
Og mange gange kan klienten og jeg i samarbejde opnå meget mere, end vi begge først troede var muligt. Livets hverdagsmirakler opstår somme tider - heldigvis også her i klinikken. Jeg kan ikke love noget. Men den største risiko du tager, ved at prøve det, er at du kan risikere at få det bedre!
Mit hoved fokus er, at arbejde med kroppens egne ressourcer og naturlige evne til at hele sig selv. Det er kodet i vores DNA, hvordan kroppen optimalt restituerer sig selv. Og det er kroppen rigtig god til. Men vores livsstil og vores moderne samfunds krav, nedværdigelse, stress, forurening, fald, ulykker, vores ubevidste tanker og de krav alt dét stiller til kroppen, kan komme til at begrænse os mere eller mindre eller ligefrem ødelægge, kroppens egne naturlige ressourcer og evne til at reparerer sig selv.
Hvis du fx har medfødte begrænsninger eller er kommet slemt til skade, har en sygdom eller andet, så vil jeg gerne hjælpe med, at støtte dig i at opnå så optimal velbefindende og trivsel, som muligt - Og hvem ved, måske kommer vi to sammen endnu længere, end vi troede var muligt?
"Jeg tror på, at kroppen selv har en naturlig form for intelligens og en evne til at helbrede sig selv, og mit mål er at møde og støtte denne proces hos hver enkelt klient.
Så vi igen kan LEVE LIVET, så optimalt som muligt på trods af evt. sygdom, skader, handicaps eller andre begrænsninger.
Få det bedste ud af dét, vi har til rådighed og lære tilfredshed i dét, for alene dét er en halv helbredelse..."
Og netop derfor hedder min klinik: Lev Livet!
